På blogomkraeft.dk skrev jeg for noget tid siden et indlæg omkring kontrol af brystkræftpatienter. Hvordan de ikke er tilstrækkelig, ja faktisk ligefrem er spild af tid. Læs indlægget her
Det kom der en masse debat ud af, både på bloggen og på vores brystkræft debat.
Nu er der så sket det, at nedenstående er blevet meldt ud på vores debat:
Kræftens Bekæmpelses holdning til Kontrolforløb
Kære Brugere af Debat og Kontakt.
I Kræftens Bekæmpelse følger vi opmærksomt debatten om kontrolforløb efter en kræftsygdom og deler den holdning, at kontroller på nuværende tidspunkt ikke fungerer optimalt.
Derfor vil Kræftens Bekæmpelse sætte fokus på, hvordan kvaliteten af kontrolbesøg kan forbedres. En overfladisk og utilstrækkelig kontrol er spil af både patientens og systemets tid.
Kræftens Bekæmpelse mener, at der for alle kræftsygdomme skal være kliniske retningslinjer for kontrol af sygdommen efter endt behandling. Der bør ved disse kontroller benyttes den i dag mest effektive tilgængelige teknologi til at undersøge, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage. I forbindelse med disse undersøgelser mener Kræftens Bekæmpelse, at det er afgørende så vidt muligt at undgå ventetid på svar.
Kræftens Bekæmpelse vil arbejde for, at der overordnet bliver sat fokus på emnet og på konkrete forslag til forbedring af kvaliteten af kræftpatienters kontrolforløb.
Kræftens Bekæmpelse vil tage problemstillingen op i kræftstyregruppen, hvor Sundhedsstyrelsen og de faglige eksperter lægger rammerne for kræftbehandling.
Med venlig hilsen
Sidse Hertz Larsen
Redaktør Debat og Kontakt
Kræftens Bekæmpelse
Dette sker, pga. alle de gode indlæg, der kom med debatten. Dejligt at et indlæg, kan få folk op af stolene og skrive, så KB må lytte.


10 Kommentarer
august 8, 2008 kl. 22:58
Hold op hvor er det bare dejligt
du er virkelig et unikt menneske.
Er fuld af beundring over den kamp du kæmper for os alle ….. tusind tak
Knus
Berit
august 8, 2008 kl. 22:59
PS: Er ikke sååå glad for min avatar – synes den ser så bister ud *G*
august 9, 2008 kl. 10:45
Tillykke Charlotte – godt kæmpet!
Kram Kamilla
august 9, 2008 kl. 10:55
I lige måde. Der er jo kommet nogle kloge ord fra jer!
august 9, 2008 kl. 19:14
Hej Charlotte
Godt du tog initiativ til at få sat den gode debat igang.Forhåbentlig til glæde for både nuværende og kommende kræftpatienter.SUPER
K.H.LONE
august 9, 2008 kl. 20:14
Hej Charlotte.
Det er så sejt, at du har lige præcis det, der skal til for at få ting til at ske – at få ting iværksat!
Og altid har du respekten for andre med, anerkendelsen af andres holdninger. Stort!
Jeg ved ikke, hvor du finder overskuddet – jeg er fuld af beundring.
Knus Kirsten,
august 10, 2008 kl. 00:13
Hej Charlotte.
Også store roser herfra. Det er dælme godt gået, respekt…
Knus fra Jonna
august 10, 2008 kl. 20:44
Hej Charlotte
Jeg vil også sende dig roser for dette initiativ
@@@
\ | /
===
| | |
(det skulle være en tastatur-rose, men jeg ved ikke lige hvordan den bliver videregivet, men meningen er god nok)
De bedste søndagshilsner og opmuntringer i øvrigt fra Grete
august 10, 2008 kl. 20:47
hejsan
og jeg kan gå hen og blive træt af mit runde hoved, men nu har den spidssnudede avatar givet mig nyt håb!!
Grete
august 11, 2008 kl. 17:23
Tak for de fine ord.
Indlægget blev jo kun skrevet fordi alle I netop har givet udtryk for problemet og rigtig fint skrev Jeres historier og holdninger til kontrollen.
Men det er da dejligt, at vi sammen fik bolden til at rulle!
Grete – Tak for rosen, den kom fint frem! Ja, dine dejlige runder kinder kommer ikke til sin ret her!
Berit – Jeg vælger ikke avatarerne, men bare rolig, nogle af de andres er meget værre end dine… Men måske jeg skulle ind og se om der var nogle sødere nogle at vælge imellem!
Kram