Jeg er jo ikke den store videnskabsmand og normalt interesserer det mig ikke synderligt. Michael ser dog en masse videnskabsprogrammer på DR2, ligesom han gerne læser bøger om vejret og nu er han igang med Stalins biografi. En meget klog mand jeg har
. Det er han faktisk, har altid haft den største respekt for hans viden og tager det som en helt naturlig ting, at han har svar på spørgsmål jeg evt. skulle have.
Så skal vi ikke lige have ham på bloggen.
Men det var jo ikke Michael jeg skulle fortælle om, men et program, vi så i torsdag på DR2.
Det viste sig jo at være superspændende. Det var et amerikansk program, men der var faktisk flere danske forskere med i programmet.
Det der gjorde indtryk på mig kommer her.
Man testede parabener på rotter for at se, om det kunne give brystkræft. Man satte en lille beholder med de farlige parabener ind under huden på en gravid rotte. Alle dens fostre havde udviklet brystkræft, når de nåede voksen stadiet. Dvs. brystkræft kan opstå i fosteret, hvis mennesker reagerer som rotter. Så til alle Jer gravide, sørg lige for at Jeres cremer er uden alt det lort. Det er ikke længere luxus at smøre sig ind i de parfumerede dyre cremer. Køb noget lækkert fra Pureheart eller lignende.
En anden forsker, havde lavet et forsøg med at smøre mænd i cremer, for at se, hvor hurtigt det blev optaget i kroppen, jeg mener det var i blodet. Det tog en time. Uhyggeligt.
En anden kvinde ville bevise, at bylivet var dårligt for mænds sædkvalitet, men fandt faktisk i forsøget ud af, at det var folk fra landet, som havde det laveste tal. Hvilket kun kan skyldes alle pesticiderne.
Vores verden er bare ikke sund mere og vi skal sgu passe lidt på os selv.
Al magt til økologi!!
Bare husk at et økologisk æble fra Sydafrika forurener mere end et uøkologisk fra Danmark, da transporten jo øger forureningen!



3 Kommentarer
august 17, 2008 kl. 16:22
Hej Charlotte,
Nååhr, en dejlig beskrivelse af din mand – aner man et lille græsenke-savn!?
Jeg så også udsendelsen på DR2 – meget tankevækkende. Men der er håb forude, for også Janni overvejer nu at sende sine parfumerede cremer hen hvor peberet gror!
Jeg håber, du har det dejligt og holder dig feberfri!?
Jeg tager til Dallund i morgen ( yeeeees! ), men vi høres ved, og go’ tur til Svinkløv.
Kram Kamilla
P.S. Tak for linket til min blog.
august 22, 2008 kl. 03:45
Hej Charlotte.
Ja så er det jo, at man bliver ekstra bekymret, når man som jeg for nyeligt, møder en kvinde på apoteket der reklamerer for cremer med parabener. Hun var meget overbevisende i sine argumenter om, at parabener IKKE var kræftfremkaldende !!!!
Knus fra Jonna
august 27, 2008 kl. 20:29
Hej Jonna
Orv… der er forskel på parabener, nogle er ikke farlige, men hvem kan holde styr på det mon.
Men så fik hun da sin sag for din apoteker!