Jeg var til det smukkeste bryllup sidste weekend.
(klik på billede for at få det stort)
Og det var kærlighed!
Bryllupper er altid smukke, men her var der alligevel lidt ekstra.
Julie og Jonas og gode venner til Michael og jeg og det var også dem, som vi rejste med sidste år og håber at rejse med næste år, hvis jeg stadig har det godt.
Jeg har været så bange for, at jeg ikke ville være her, den dag de blev gift. De fortalte det for 1 1/2 -2 år siden og der tænkte jeg. Åh nej, tænk hvis jeg ikke når det.
Men dagen kom og jeg var her endnu, men var til gengæld dårlig, vågnede op med hovedpine og feber og var bare rigtig utilpas. Der fik jeg medlidenhed med mig selv. Jeg har glædet mig så meget og lagt en masse tid i at lave et indlæg til dem, sammen med 3 af Julies andre barndomsveninder. Men jeg fyldte ekstra medicin på og tog afsted og håbede på det bedste.
Det virkede, var stadig sløj i kirken, men da vi startede med receptionen, havde jeg det væsentligt bedre, snød mig til lidt ekstra prednisolon kl. 21.30 og holdt ud til kl. 2.30, hvor jeg endda havde været ude og danse en masse. I husker måske mit tidligere indlæg fra polterabend, hvor jeg var ked af, ikke at have danset. Men det fik jeg nu!
Her sammen med min bordherre Frans. Hans meget snart tilkomne (den 23. augst) Anne, var en af de piger jeg lavede indlæg med, har mødt ham et par gange men kender ham ikke voldsomt godt. Da vi snakkede om det at være syg, følte jeg han kiggede lige ind i min sjæl, da hans første spørgsmål var – Er du ikke træt? Fantastisk på den måde at føle sig set.
Dagen var en fantastisk dag og jeg kan ikke se, hvordan noget som helst kunne have været bedre!
