september 1, 2008...00:19

Hvad sker der med børn, når de er væk hjemmefra?

Jump to Comments

En af mine kolleger, Søren Kjær Jensen, som sidenhen også er blevet en rigtig god ven, har gennem længere tid, lavet en dokumentar om børns hemmelige liv. Den bliver nu vist på DR2 på tirsdag kl. 20.30. Jeg har set klip fra den og det er et superflot program.

Se her hvad Søren selv skriver og ikke mindst, se programmet!!

Hvad sker der når vi afleverer vore børn fra vuggestue til studenterhue; fem dage om ugen, otte timer om dagen, alle de bedste vågne timer i sytten-atten år?

Det spurgte jeg mig selv om for fire år siden, da jeg skulle aflevere min datter Agnes for første gang. Og derfor har lige siden arbejdet på at lave halvanden times dokumentarfilm og forskningsformidling om børnenes hemmelige liv. Du vil få en oplevelse af børnenes mange år og dage væk fra mor og far, perspektiveret af anerkendte forskere. Jeg kan desværre ikke love en happy end.

Filmen ’Så kan de lære det’ sendes tirsdag 2. september klokken 20:30 på DR2.

Den indleder DR2’s ugelange mega-tema om læring og den pressede lærer.

Samme dag klokken 16:10 kan du høre et interview med undertegnede om baggrunden for filmen på DR P1 Apropos. (Udsendelsen sendes også 19:35 og 00:28)

I den kommende tid vil de mange timers video fra tre års optagelser blive brugt til meget andet end TV. Vi drager blandt andet på landevejen med debat- og dialogshowet ’Det Rejsende Forsamlingshus’, for at sætte gang i en bred debat om hvorfor og hvordan vi passer og uddanner vore børn. Der er en hel del som kunne være meget bedre.

I Det Rejsende Forsamlingshus viser vi klip fra ’Så kan de lære det’ og en række supplerende forskerinterviews. Vi vil gerne nå ud til de professionelle og forældrene i dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser. Der vil være meget information, men vores fornemste opgave er at skabe en debat der kan forbedre forholdene for vore børn. Derfor bruger vi mødeteknikker som støtter deltagernes debat og engagement på nye måder. Og der vil desuden komme en bog og DVD på samme grundlag. Film og forsamlingshus er støttet af Nordea Danmark Fonden.  

Links til mere viden:
DR2 tema 2. september: http://www.dr.dk/DR2/Skoleliv/program_artikler/20080611141803.htm 

Vor egen hjemmeside er oppe i løbet af tirsdag: http://www.dpu.dk/barn 

DR’s site om skoleliv: http://www.dr.dk/dr2/skoleliv/

DR2 tema side:http://www.dr.dk/DR2/Temaaften/Kommende/tirsdag/2008/09/20080820105831.htm

Pressemateriale: http://www.dr.dk/presse/article.asp?articleid=26512&temaid=26512&boxID=945

DR program oversigt TV 2. september: http://www.dr.dk/tjenester/programoversigten/w3c/epg.asp?seldate=2&seltime=0

DR programoversigt radio 2. september: http://www.dr.dk/tjenester/programoversigten/w3c/epg.asp?seldate=2&seltime=0&media=Radio

Hvis du vil i kontakt med Søren, kan du gøre det på skj@dpu.dk 

Læg en kommentar