Sidder her og skulle lige checke google for spredning til hjernehinden, med et smut forbi cancer.dk for at se hvad det hedder på latin – Meningeal karcinomatose.
Det var godt nok nedslående. Rigtig dårlig median levetid 3 måneder, hvis I behandling.
Problemet er dog, at den normalt findes meget sent, da den er svær at diagnosticere og jeg har jo heller ikke mærket den, men fandt den kun, fordi jeg alligevel blev scannet i hjernen
Så lad os da for fanden (pardon my French) håbe at min levetid bliver en del længere ellers er der hverken Italien i juni eller Svinkløv i august.
Fuck mand – forstod sgu ikke, at det var så slemt.
Jeg har heldigvis ringet til onkologisk i dag og de kunne faktisk få mig ind på mandag for at starte behandling. Hvor jeg starter med den hårde kemoterapi i 9 uger og derefter skift til den svage, hvis alt går godt. Fantastisk, at de kunne få mig ind, når man nu ser på ventetider alle steder!
Hvis du vil læse om Meningeal karcinomatose, kan du kigge på nedenstående 2 link.
Ja, jeg synes jo næsten, at jeg ikke skulle skrive det her, for det må jo være et hårdt slag, men hvad – Det er mig det går ud over.
6 Kommentarer
februar 28, 2009 kl. 08:43
Kære Charlotte
Vi har i en periode blogget samtidig på Kræftens Bekæmpelse, hvor jeg berettede om min ekspedition i Nepal i april og maj sidste år.Jeg har fulgt dig lidt på sidelinien, og hvor er det dog tungt, alt det du skal igennem. Du har min dybeste sympati, og jeg håber alt det bedste.
Jeg har læst dit link til artiklen i Ugeskrift for Læger, og jeg tænker, at du skal kaste de statistiske udregninger for overlevelse væk. Du har allerede sprængt alle rammer og levet med din kræftsygdom i mange år. Det er altså en anden slags sygdom end dem, de nævner i artiklen, og statistikkerne kan ikke bruges på dig.
Jeg ved ikke, hvilke stoffer du skal behandles med, men jeg har både faglig og meget personlig erfaring med nogle af dem. Hvis du har lyst til et par staldtips om at leve med behandling med Methotrexat eller Cytarabine, er du meget velkommen til at kontakte mig. Det er krasse sager, men man kan gardere sig på flere måder for at komme igennem de værste bivirkninger.
De bedste hilsner
Helle
februar 28, 2009 kl. 09:35
Kære Helle
Jeg kan sagtens huske dig og slugte dene beretninger om Jeres rejse.
Hvis du kender noget til dem, vil jeg meget gerne høre om dem. Jeg har glemt at få de fulde navne men bare at det er CMF, det er måske Methotrexat og Cytarabine?
Der er ikke andet at gøre end at gå i det og håbe det bedste. Men igår tænkte jeg også på, at jeg jo netop har været så bange for at døden skulle vare for længe. Det vil sige at min liv stopper og jeg bare ligger og er syg længe, før døden indtræffer. Med den her spredning, ser det jo ud til, at det ikke bliver så længe, hvis jeg først vælger at stoppe behandlingen. Svært at hitte rundt i.
Jeg sender også lige denne på mail, for jeg vil meget gerne høre nærmere. Der kan du også få mit nummer
Kh
Charlotte
februar 28, 2009 kl. 10:16
Åh, for pokker Charlotte. Det er ikke rar læsning, men hvis du læser om prognosen for hjernemetastaser, så er den næsten lige så slem, og du har altså levet i flere år med dem. Som de andre understreger, så har du gang på gang sprængt rammerne og brudt statistikkerne.
Jeg ville ønske jeg kunne udstikke garantier eller i det mindste lindre en smule, men livets ubarmhjertighed trænger sig på og fylder mig nu kun med en usigelig stor smerte. Du er så dejlig, og når du dør, vil det være et gevaldigt slag for mange, mange mennesker.
Men jeg tror sgu du bliver i overhalingsbanen en tid endnu, og jeg ser dig altså stadig efterlade døden som en opstyltet nar i kulissen!…
Knus og kram fra
Kamilla
februar 28, 2009 kl. 10:18
Hej Charlotte.
Jeg læser din blog dagligt og har et par gange fået gode råd af dig.
Hvilket jeg begge gange var til stor hjælp.
Det er så trist at læse hvor hårdt du har det i tiden og man føler jo virkelig at man så gerne vil opmuntrer dig.
Jeg tror ligesom Helle at statstikkerne dem kan vi ikke bruge i dit tilfælde.
Du er på ingen måde gennemsnitlig
Og det er på alle måder positivt ment.
I hele dit sygdomsforløb har du jo slået statistikkerne, du er sej.
Det bliver også spændende at høre om der evt er muligheder i udlandet, som jeg jo kan forstå i er ved at undersøge.
De bedste ønsker og venlige tanker fra Morten.
februar 28, 2009 kl. 11:09
Hej Charlotte.
Puha… det var ikke så godt, men du skal holde fast i den tanke, at du netop har fundet det, før du har symptomer.
Sålænge du ellers har det godt (hvilke jeg håber du har) så er statistikker bare statistikker.. husk det!!!!
Mange hilsner
Ige-Lise
februar 28, 2009 kl. 15:43
Kære Charlotte.
Tænker meget på dig.
Fuck statistikker – dem kan du alligevel ikke bruge til noget *S*
Kramz Gitte E