Det var noget af en forskrækkelse jeg fik i går.
Det lykkedes mig dog at finde en positiv ting, Jeg har altid været meget bange for hvordan mit liv skulle ende. Hvor lang tid, der ville gå, fra jeg blev sengeliggende til jeg rent faktisk døde. Så at få at vide, at det kan gå så stærkt, når jeg stopper behandlingen eller den ikke virker mere, har kunne tage noget af den frygt.
Fik opringninger fra søde veninder, der ville høre, hvad de kunne gøre. Det var dejligt. Maiken tager med mig ind til den første behandling. Normalt har jeg det bedst med at være alene til behandling, Så er der focus på hvad sygeplejersken siger og jeg tager mig en lur. Men første gang på ny behandling, er det rart at der er en, der står mig nær med.
Har haft en rigtig dejlig dag, Vi fik lokket Julie og Jonas med til Hareskoven til en gåtur og en god frokost på Bryggeri Skovlyst. Michael tog kamera med, for at lære Jonas lidt og da der var så smattet i skoven og jeg havde lavet en stepdans, så mønterne rød ud af min lomme pga. mudderet, blev Julie og jeg enige om at gå ind og drikke en kop kaffe, indtil vores bord var klar. Så vi fik snakket en smule om alt det dumme, men fik også bare hyggesludret.
Mænderne kom tilbage og vi fik en dejlig dejlig frokost. Sildetallerken til Julie og jeg og fisketallerken til mændene.
Sorry Jonas! Men vi ved jo du er lækker
Svært at se, at jeg er så syg.
Derefter kørte vi hjem og fik kaffe og kage hos Julie og Jonas. De så en hel film, jeg sov til halvdelen.
Og nu er vi spadseret hjem, bor jo kun 300 meter fra hinanden.
Jeg sidder her og Michael udkæmper en krig på X-box, så det skal nok også blive en dejlig afslappende aften.
Livet har en tendens til at komme tilbage på sporet ret hurtigt
8 Kommentarer
februar 28, 2009 kl. 22:28
Du ser da bare hammer-godt ud.
Jeg kan IKKE se du er syg.
Godt I havde en rigtig dejlig dag, og hvor fantastisk som du kommer “tilbage” hurtigt *S*
Held og lykke med behandlingerne.
Kramz Gitte E
marts 1, 2009 kl. 09:29
Hej Charlotte.
Ja det er forunderlig som den menneskelige psyke fungerer.
Dejligt du/i har haft en god dag med både alvor og sjov.
Og ja, du ser hammer-godt ud
Knus
marts 1, 2009 kl. 13:01
Kjære Charlotte:)
Så godt du ser ut, så positivt at du har din flotte energi. Tenker på deg og ønsker deg alt godt for morgendagen. Det er da flott at du har tatt beslutningen raskt og kommer igang med behandlingen to dager før du skulle tatt beslutningen. Du er dyktig og gjør det beste ut av en hver situasjon.
Håper at morgendagen går så godt som mulig. Hell og lykke:)
Knus fra Aimée:)
marts 2, 2009 kl. 19:59
Charlotte, allerførst …jo, du ser hamrende godt ud og jeg er så overbevist om at alt det mod du har indeni, er hvad der kan ses udenpå.
Gang på gang har du bare trodset alle odds, dæleme som du havde alle engle i verden med på dit hold…..og jeg ved godt hvordan du bærer dig ad.
Hotte Lotte, jeg ville ønske jeg lige var i nærheden, så jeg kunne smutte forbi dit vindue med Magnus’ nyplukkede vintergækker, læse lidt højt af Nynne og gi’ dig det kram som siger: “jeg forstår du er bange, kan intet sige som trøster, men lån løs af mit mod og mine håb”
Og så er der også en tanke til dig fra Emil, der trods hår på overlæben stadig mener han er din dreng
)
marts 2, 2009 kl. 22:37
Kæreste Charlotte
Dejligt at læse om Jeres skovtur.
Dagen i dag har vel næppe været ligeså skøn, da du jo er startet din behandling. Tænker så meget på hvordan du har det, og om bivirkningerne er til at håndtere?
Mange kærlige tanker
Annette
marts 3, 2009 kl. 11:45
Håber som alle de andre, at din behandling er gået godt, uden for mange bivirkninger.
Dejligt at der er så possitive oplevelser og hygge i din svære tid
marts 5, 2009 kl. 08:08
Hej Charlotte
Du ser virkelig godt ud! Du har bare den der gnist.
Man er ikke i tvivl om at du er lige så smuk indvendigt som du er udvendigt!
Du må være et elsket menneske med den harmoni du udstråler.
Læste også dit senere indlæg og bliver så bevæget, skriver jeg hvad jeg tænker så bliver jeg sentimental, så jeg stopper her
marts 5, 2009 kl. 16:59
Kære Charlotte
Jeg har fulgt dig lidt på din blok og vil bare lige komme med en lille kommentar.
Jeg syntes det er SÅ trist for dig – alt det du skal igennem – og har været igennem.
Jeg forstår ikke, hvordan du gang på gang formår at kæmpe videre – og ikke mindst samtidig give trøst til andre på Debatten, men det gør du og jeg beundrer dig meget for det. Du er absolut et forbilled for mange. Ihvertfald for mig
)
Yderligere skriver du varmt og rammende på din blok om alt det der følger med, at være kræftpatient.
Jeg sender dig mine varmeste tanker og håber det bedste for dig og at behandlingen vil gi’ et positivt resultat.
De kærligste hilsner fra
Inge S