Så er det blevet tirsdag og dagen efter BEHANDLINGEN. Det var ikke så slemt. Jeg har haft hovedpine de sidste dage og den fortsatte og jeg fik så feber om aftenen, fordi jeg fik en støddosis (dobbelt) Herceptin. Det får man feber af og det er nok kun første gang. I dag er fin fysisk, men kan mærke at jeg er meget afventende. Det er jo tid først et par dage efter, at man bliver slået ud. Taxol var værst onsdag og torsdag. Derudover er det pillerne, der skulle være de “slemme” og det bliver de jo først efter et lidt længere indtag, så jeg må se.
Men igen er jeg forbløffet over Rigshospitalet. Ikke nok med, at jeg får en tid allerede mandag, da jeg ringer fredag, men der er også to sygeplejersker på, fordi det er lidt indviklet med alle skemaerne og de vil godt begge have styr på det. Men onkologen kom også ind til mig, da han jo kunne forestille sig, at jeg havde mange spørgsmål.
Det var rigtig fint, at få snakket med ham. Han sagde, at han havde behandlet patienter med spredning til hjernehinden før og at der var flere, der havde levet en tid med dem, altså, hvor man havde kunne slå det ned.
Der var dog ingen, hvor han havde brugt denne behandling. Jeg har jo været igennem hele registeret med god virkning, hvad ikke er set før. Så der er altså et større håb forude, end jeg troede.
Der er samtidig blevet fjernet noget angst, ved at denne spredning, er ret alvorlig, så den dag, man ikke behandler den mere, vil det gå hurtigt ned af bakke. Min frygt har ligget på, at jeg ville få en hjernemetastase et sted, der gjorde mig sengeliggende men ikke tog livet af mig. Men sådan virker det ikke nu og det er jeg meget lettet over. Når det først er slut, må det godt gå lidt stærkt.
Men igen sidder jeg med stor taknemmelighed over for personalet på Rigshospitalet. Jeg føler virkelig, at de gør alt i deres magt for at hjælpe mig med at bekæmpe denne horrible sygdom.
Vil pointere at jeg er superglad for alle Jeres beskeder herinde, så fortsæt endelig, selvom jeg ikke får svaret, for de varmer mig meget!
4 Kommentarer
marts 3, 2009 kl. 13:32
Hej Charlotte.
Hvor er det godt at behandlingen, indtil nu, er forløbet uden de helt store problemer for dig. Det håber jeg fortsætter.
Også dejligt at onkologen kunne få sat nogle ting i perspektiv for dig
Kan bestemt godt følge dig i dine tanker om at det fjerner noget angst at vide, at når engang enden kommer vil det gå hurtigt. Den anden tanke må, til tider, have været næsten ubærlig.
Hvor er det skønt du mødes af så omsorgsfuld og kompetent personale, det gør en stor forskel.
Knus fra Jonna
marts 3, 2009 kl. 23:15
Hej Charlotte
Det er dejligt at læse, at det er gået godt og at de tager sig så godt af dig. Jeg har tænkt på dig.
Jeg bliver selvfølgelig også sådan lidt “professionelt” glad, fordi det er så sjældent at sygeplejersker og læger får ros.
Herovre pakker jeg videre, inden den store flytning.
mange hilsner
Helle
marts 4, 2009 kl. 19:24
Hej Charlotte.
Dejligt at høre, at du mødes af et suverænt personale og bliver set og hørt på den måde, du har brug for.
Jeg kan godt forstå, at du føler lettelse over at vide, at vejen ud af livet ikke bliver en fysisk pinefuld, møjsommelig rejse – om end den mentale forberedelse og parathed er forfærdelig hård.
Jeg bliver så glad, rørt og fuld af beundring over din fantastiske evne til at holde fokus på nuet og på de glæder, det også bringer. Og jeg er sikker på, at denne evne vil forlænge dit liv betydeligt!
Knus og tanker, Kirsten.
marts 9, 2009 kl. 11:44
kære Charlotte
Hvor er det bare godt at du fik sådan en fin
behandling på Riget,vi (os) skal jo også altid rose og
ikke altid kritisere vores sygehusvæsen,når de nu
virkelig har gjort sådan et fint arbejde med at få
den nye behandling igang.
Det er godt nok noget af en omgang du nu er gået
igang med,men med din fightervilje er jeg ikke i
tvivl om at dette klarer du også.
kærlig hilsen Vibeke