maj 11, 2009...17:04

En dag på hospitalet

Spring til kommentarer

Tålmodighed er fantastisk at have! Ja det lyder nok mærkeligt for Jer der kender mig godt, for jeg er da ikke tålmodig, men når det kommer til hospitalsbesøg, så er jeg faktisk og det var der god brug for i dag.

Jeg skulle ind og have scannet torso i dag. Det bliver mest gjort for at følge min blodprop. Heldigvis havde jeg det lidt bedre i dag, så det var til at overskue.

Tog ind på onkologisk kl. 10.30 for at få lagt en nål til kontrast i min port á cat og videre over til røntgenafdeling. Der var der rod i tiderne, så vi måtte lige vente en halv time. Kommer ind til scanning og noget er galt med maskinen, så der går lige 20 minutter ekstra.

Bliver færdig og går igen over til onkologisk for at få fjernet nålen og for at få en snak med onkologen. Havde ikke en aftalt tid, så jeg måtte komme til, når der blev tid tid. Det blev der først lidt over fire, da de havde super travlt og en masse akutpatienter. Men heldigvis bliver hverken Michael eller jeg irriterede over det, vi ved, at de gør deres bedste.

Men kom så endelig ind til onkologen. Bent, som er min faste onkolog, er der ikke om mandagen, så jeg kom ind til Anders i stedet for. Han er også super sød, kompetent og omsorgsfuld, så jeg føler mig i meget trygge hænder. Min sygeplejerske Birgit var der også, så det var helt perfekt.

Anders tror, at det er børnesår jeg har fået, så jeg har fået penicilin. De har så også podet det, for at være på den sikre side. Grunden til, at jeg var så dårlig i weekenden er at jeg er startet op med en højdosis epilepsimedicin, fordi jeg havde haft 2 anfald så tæt på hinanden. Neurologen havde sagt, at der ville komme stor træthed, men jeg havde ikke forstået, at det var så slemt.

Han undersøgte også om min behandling kunne give de bivirkninger i huden og det er der ikke noteret noget om, så jeg kan godt begynde på den igen.

Oveni det har jeg så også fået hæmorider, så jeg har lidt ondt alle steder. Michael har været på apoteket og er kommet hjem med flere poser med diverse midler. Jeg er terminalpatient, hvilket gør, at jeg ikke skal betale for min medicin, hvilket vist er ret så heldigt for vores økonomi.

Men det går heldigvis meget bede!

8 Kommentarer

  • Gitte ( Gimse)

    Hej Charlotte.

    Hvor er det dejligt du har det bedre idag, det glæder mig så meget :o )
    Børnesår og hæmorider er selvfølgelig ikke så sjovt -, men det er da gudskelov noget som er rimelig harmløst og går væk igen.

    Bliver man automatisk terminalpatient, når man får tilbagefald eller ?? Og også hvis de kan fjerne tilbagefaldet?

    Du ved jeg ønsker dig det allerbedste, og jeg sender dig en masse varme tanker.

    Knuser fra Gitte

  • Kære Charlotte

    Glæder mig at høre at du har det bedre i dag:-)

    knus
    Birgit

  • Hej Gimse
    Terminalpatient kan hospitalet henstille til, hvis du er terminal i din sygdom, det vil sige, at du ikke kan helbredes.
    :) Charlotte

  • Lone Jørstad

    Kære ven
    Glad for at høre at du har det bedre….der er nok en løsning på det….godt du føler dig trug.
    Du skal nu se frem til Umbrien…håber du tager afsted….jeg glæder mig….
    klem
    fra Lone

  • Lone Jørstad

    Kære
    Det er ikke sådan når man både skal skrive dansk og norsk..
    der skulle stå tryg…
    klem

  • Annette Skovlund

    Hvordan har dagen været i dag Charlotte? Har du haft overskud til at nyde det herlige solskinsvejr? Jeg tænker rigtig meget på dig, og sender min allerbedste energi.

  • Heidi Børgesen

    Hej Charlotte,

    Sikken en lang dag – med et overskueligt udfald :-) Det er jeg glad for på dine vegne !

    De bedste hilsner og et varmt kram, Heidi

  • Hej Charlotte.

    Jeg er utrolig ked af at du har fået det så dårligt.

    Jeg kan også forstå at du er det man kalder terminalpatient. Det giver jo også nogle interessante muligheder. Bl.a gratis medicin som du jo selv har opdaget :) .

    Men der er jo også muligheden for plejeorlov. Hvis en af dine nærmeste har lyst til at tage plejeorlov giver lovgivningen jer mulighed for det. Det er simpelthen en ret man har som nært pårørende. En ret der er ligeså stor som retten til barselsorlov.

    Det behøver ikke at være et familiemedlem, det kan også være en god veninde eller ven.

    Jeg nævner det fordi jeg selv sammen med min syge mor overvejer den mulighed.

    Men allermest håber jeg jo du snart må få det bedre.

    Venlige hilsner og tanker fra Morten.


Læg en kommentar