Jeg er blevet foreslået af udgive min blog som bog.
Min hukommelse er så dårlig nu, at jeg ikke aner, hvem der forslog det.
Men hvad synes I?
Er det noget der kan bruges til noget? For mig er det en slags terapi, men er det mon noget, der senere hen kunne bruges af nogen, når den ikke længere er tilgængelig på nettet?
Det vil selvfølgelig være dejligt, hvis det kan hjælpe folk og være dejligt, at have et eftermæle på den måde – Men gider jo ikke, hvis folk ikke vil rekvirere den.
Jeg synes mange af kommentarerne er meget lærerige også, hvorfor jeg synes, man kunne sortere i dem og medtage dem, der er interessante for andre at læse. Alle de søde beskeder om at man ønsker mig det bedste mv. skulle jo nok ikke med.
Det er et tvivlsspørgsmål og noget, jeg selvfølgelig skulle have hjælp til. Måske i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, hvis de ville have den. De kunne jo så også færdiggøre den efter min død.
Jeg har sat en afstemning op på forsiden, jeg vil meget gerne have jeres mening og helst kun 1 gang, så det bliver det realistiske billede.
15 Kommentarer
maj 30, 2009 kl. 19:57
Hej dejligste Charlotte
Jeg var jo sammen med i søndags, hvor du blev indlagt, og var vidne til at du havde det rigtig elendigt. Jeg er umådelig lettet over at du nu har det bedre!
Som jeg allerede har kommenteret på Facebook, er der ikke skyggen af tvivl hos mig. Du skal KLART udgive din blog, med kommentarer.
Da vi i søndags talte om hvad formålet med livet er, og jeg nævnte at du ihvertfald havde udmærket dig ved at at gøre en forskel for rigtig mange mennekser, at du er en rollemodel med dit overskud og positive livssyn, ja så var det jo bla også din blog jeg mente. Som kommentarerne afslører, er der rigtig mange der får energi og nyt mod ved at følge dig! Hvis jeg på nogen måde kan hjælpe dig med processen, så er jeg klar!
De kærligste hilsner
Annette
maj 30, 2009 kl. 21:00
Kære Charlotte
Du har skrevet klogt og følsomt på din blog gennem rigtig lang tid, og der er ingen tvivl om, at mange, mange mennesker læser og bliver klogere. Din skrive-terapi er til glæde for mange kvinder og mænd.
Det er svært at omsætte en blog til en bog, og jeg synes, mange har gjort nogle forfejlede forsøg på det. Men jeg synes, du skal bede Kræftens Bekæmpelse hjælpe dig, som du selv foreslår. Så du leverer det indsigtsfulde indhold, og de hjælper dig med formen. De kan også hjælpe med at vælge ud i mængden af kommentarer. Jeg er ikke i tvivl om, at den bog vil blive solgt, og jeg er ikke i tvivl om, at KB vil tage imod. Jeg køber gerne det første eksemplar.
Og kan du bruge min hjælp på nogen måde, vil jeg gerne tilbyde den.
Knus Helle
maj 30, 2009 kl. 21:11
Kære Charlotte.
Jeg synes helt klart, at du skal gå videre med det projekt, helt klart!
Der er sååå meget at blive livsklog på i din blog – så meget, der giver anledning til refleksion, overvejelse og nyt syn.
Jeg vil bestemt også købe den, søde Charlotte
Knus Kirsten.
maj 31, 2009 kl. 17:43
Kære Chrarlotte
Ja du skal gå videre med ideen – du skal aliere dig med en der er der har skrevet før, måske Erik Rasmussen der har skrevet “Den dag du får kræft” Johannes Møllehave der lige har skrevet “det ender godt” elle Susanne Bjerrehus.
Jeg arbejder selv i et palliativt team, og hos os siger vi “man skal dø med livet i behold” det er du et godt eksempel på, du giver ikke op, er hele tiden parat til at prøve noget nyt, men ved også godt at det ender engang – men det gør det jo for os alle – du har måske bare en tidshorisont – ingen ved hvornår det er slut, i hvertfald hverken du eller jeg.
Held og lykke
knus
Hanne
maj 31, 2009 kl. 18:58
Hej Charlotte
Det bliver et stort JA fra min side, din blog bliver dagligt travet igennem på min pc. og det er med gru, glæde, tristhed og power jeg læser den..
Det du har på hjertet kan helt bestemt hjælpe andre hva enten det drejer sig om at livsbekræftelse, håb,sorg eftertænksomhed osv..
mange tanker og hilsner
lulleglad
juni 1, 2009 kl. 13:17
Kjære ven
ja det ska du. Du er en inspirasjon for os alle som sliter med kreft.
Jeg føler håp og mod på livet når jeg tenker på dig og leser din blog.
jeg er så fattig på ord va jeg mener om dig og alt det som du gir os andre.
Jeg har brukt dig som livsnerve og vet at jeg dø av dette her men nå vil jeg leve mitt liv, med en masse opplevelser.
Jeg tager til Umbrien til sommer og jeg vet det blir hårdt men gleder mig til det helt voldsomt.
Skriv du boken og jeg vil lese.
Klem
fra Lone Jørstad
juni 1, 2009 kl. 15:28
Tusind tak for Jeres mange søde ord! Jeg skrev faktisk ikke indlægget for at få ros, så dem der mener det ikke er en god idé, må også meget gerne skrive.
Men jeg har tænkt lidt mere over det. Jeg tror ikke, jeg vil blande Kræftens Bekæmpelse ind i den. Jeg har gennem tiden givet KB rigtig meget, stillet op til interne og eksterne interviews, når de har manglet nogen. Hjulpet med at få bygget lidt op omkring IBC og “sørget for” at linket “Når kræften ikke går væk” nu handler om, hvordan man kan leve med kræften og ikke pludselig kommer til tekst om forberedelse til begravelse. Har startet og drevet de to brystkræftdebatter med først Annelise, der er død af sin IBC og i de sidste år af fantastiske Grete, der er rask. Derudover har jeg samlet ind. Så KB er ude igen.
Nu tror jeg i stedet, at det skal være en mere lyrisk bog, med mine tekster og Michaels fotografier. En god ven er reklamemand (super dygtig) og han vil godt sidde sammen med mig og finde ud af, hvordan man kan lave det rigtig flot. Så det måske kunne blive en lille coffeetable bog.
Men der er lang vej endnu, så tankerne fortsætter.
Til Hanne. Sikke flotte folk, du mener kunne komme ind over. Men det kan jeg ikke rigtig se, hvad jeg skal med, for teksterne er jo skrevet og det er netop forløbet og tankerne jeg har gået igennem i mit forløb, så jeg kan ikke rigtig se fremmede komme ind over nu.
Men tak for kommentarerne, nu vil jeg ligge mig ud i et køligt karbad og tage en lur
Kram
juni 1, 2009 kl. 16:58
Hej Charlotte
Hvorfor ikke tage kontakt til et rigtigt forlag? Nogle forlag har konsulenter, som kan hjælpe med ideer til at strukturere og sætte op, når man har den rigtige idé. Og det tror jeg du har.
En anden mulighed er at udgive bogen på et forlag som Books on Demand http://www.bod.dk/hjem.html?zanpid=1246492842293988352
mange hilsner
Helle
juni 1, 2009 kl. 20:59
Hej Helle
Jeg tror det er fordi, at jeg har en vision med bogen og at sidde med en proffesionel som er min ven og kender mig og få hjælp til at udtrykke det jeg vil udtrykke er vigtigere for mig end at få høje salgstal.
Så jeg vil hellere komme med min vision færdig til forlag.
I 2004 ville jeg skrive en bog sammen med forlaget Politiken, med gode råd til at tackle brystkræft og aftalen skulle faktisk bare underskrives og så skulle jeg igang med en medforfatter og så skiftede de mening og ville lave en bog med 10 forskellige kvinders oplevelse med brystkræft. Og det var slet ikke det der var min mision og det vil jeg ikke have sker igen. Jeg har noget jeg skal ud med og så må vi se, hvem der vil være distributionskanal.
Jeg har meget stor respekt for Chris som er en barndomsvenindes mand, der faktisk vandt priser, da han arbejde i London, så meget hellere få hjælp af ham og hans partner, så jeg får det som jeg vil have det.
Går ind og kigger på dit link
Kram
Charlotte
juni 1, 2009 kl. 21:23
Hej igen Helle
Det er helt klart også en overvejelse værd. Tak for link, det gemmer jeg.
Kram
juni 1, 2009 kl. 21:37
Kære Charlotte
Jeg har skrevet til dig før, og selvom det er længe siden sidst, så følger jeg dig stadig og sender dig tanker mange gange hver eneste dag.
Jeg synes bestemt også, du skal udgive din helt egen bog.
Jeg er 39 år og har selv haft brystkræft. Jeg er rask idag og det er selvfølgelig mit største ønske og håb, at det er en tilstand som varer ved i mange mange mange år. Men der hvor du har gjort den helt enorme forskel for mig er, at jeg jo i dig kan se og lære, at selvom sygdommen skulle komme igen, så er der stadig mulighed for at leve- og endda leve værdifuldt.
Og i de dage hvor jeg frygter mere end jeg tør håbe, er det min største trøst.
Så hold op hvor har du gjort en forskel, og jeg tror virkelig, at der er mange som kan finde mod, tro og håb i dine ord.
Jeg håber sådan for dig, at du har liv stadig fyldt med værdi foran dig. Mon der slet ikke er mere kemo eller flere antistoffer som kan hjælpe?
Godt du er igang med strålerne, jeg sender dig en kærlig tanke og ønsker dig det bedste. Det glæder mig, at du har en dejlig mand og nær familie samt tætte venner, det må være så tungt at gå gennem livet alene.
Kærlige tanker og knus fra
Annemarie
juni 1, 2009 kl. 23:07
Hej igen Charlotte
Jeg mente ikke at disse mennesker skulle skrive noget om, på det du har skrevet, men hjælpe dig med at komme videre, med det du har skrevet.
Måske kunne Kristelig Dagblad være behjælpelig.
Men jeg syntes det lyder rigtig godt, det du har gang i – så pøj pøj herfra
knus
juni 2, 2009 kl. 08:48
kære Charlotte
Bare GO for it,jeg ved at du kan.
kærlig hislen Vibeke
juni 4, 2009 kl. 21:02
Hej Charlotte
Den bog skal bare udgives! punktum!
Ikke kun for patienter, men lige så meget for pårørende, og ikke mindt for børn af kræft patienter. Alle i berøring, også blot perifert, med kræft patienter kunne blive klogere på at læse lidt her på din blog. Gør det, gør det nu! (og gør det med indlæg)
Kærlige hilsner og store håb, fra en der kan spejle sig hundrede gange i denne side.
Dennis
juni 9, 2009 kl. 13:33
Kære Annemarie
Hvor er jeg glad for, at det jeg går igennem kan hjælpe andre som dig. Jeg skal til onkolog og der er måske mere at gøre, det afhænger jo af hvordan strålerne virker, hvilke behandlinger der stadig er på banen og ja en masse ting. Jeg er stoppet med prednisolon nu, så nu har jeg lyst til at leve længe, men det er jo kunstigt skabt og meget usundt. Så der er mange overvejelser.
Tak for dine søde ord, de varmer.
Hej Hanne
Tak for tanken, men så stor en bog ser jeg den ikke som. Jeg kommer til at tage fat i det, når jeg kommer fra ferie.
Tak Vibeke
Hej Dennis
Tak for ordene, de er med til at overbevise mig om, at selvfølgelig skal jeg da bare gøre det.
Kram til jer alle
Charlotte