Klokken seks her til morgen sov Charlotte stille ind, eller som hun selv ville udtrykke det – hun døde. Begge dele er sandt. Charlottes liv fik en fredfyldt afslutning blandt familie og venner og vi står nu tilbage med sorgen, tabet og savnet efter hendes død.
Tak for de mange dejlige tilkendegivelser på mit forrige indlæg. Jeg håber I vil bruge indlægget her til at mindes Charlotte og dele de oplevelser I har haft med hende gennem årene.
På familiens vegne
-Michael
45 Kommentarer
juli 18, 2009 kl. 08:15
Det gør mig umådeligt ondt, at I – og ikke mindst du – nu skal komme videre i livet uden sådan et livstykke som Charlotte.
Det må være uendeligt tomt. Med tiden forstår man nok, at det faktisk var det eneste rigtige taget situationen i betragtning. Det bilder jeg mig i hvert fald ind.
Æret være hendes minde.
juli 18, 2009 kl. 08:45
Kære Michael
Tak for endnu en opdatering. Jeg blev trist da jeg så, at du har mistet Charlotte. Jeg glæder mig dog over, at det blev en fredfyldt overgang.
Pas godt på dig selv, og kom gerne med opdateringer om, hvordan DU har det.
Kh Ditte
juli 18, 2009 kl. 08:49
Det er med smerte i hjertet & tårer i øjnene, at jeg skriver nu… Jeg har i de seneste år ikke haft meget kontakt med Charlotte, men hun har aldrig været fjernt fra mine tanker!
Vi lærte hinanden at kende gennem gospel & jeg vil nu med glæde tænke tilbage på sidste gang, jeg så hende, som var til en fantastisk gospel-koncert, hvor jeg flere gange betragtede hendes glade ansigt & smilet i øjnene… Det er sådan, jeg vil mindes hende & jeg vil glæde mig til at møde hende igen!
I will see you in heaven….
juli 18, 2009 kl. 09:16
Jeg havde håbet på, nærmest forventet, endnu et mirakel, og at Charlotte kunne fortsætte med sit liv som en både strid og blød engel her på jorden. Måske er miraklet, at hun fik den afslutning, som hun havde håbet på – stille, roligt, smertefrit og med sin elskede familie og venner omkring sig.
Jeg lærte Charlotte at kende på http://www.blogomkraeft.dk, hvor jeg hurtigt lærte at beundre hendes vid og evne til at komme lige til sagen – præcist, med kløgt og omsorg, og stor forståelse for andres ulykkeligheder og råb efter hjælp. Når jeg selv havde skrevet et af mine indlæg, tjekkede jeg ofte nettet for at se, hvad hun nu havde at bemærke – for en bemærkning kom altid, og jeg værdsatte den hver eneste gang.
I den senere tid har jeg udviklet mit venskab med hende på Livsnettet, og en enkelt gang var jeg så tæt ved at møde hende, og hvor jeg dog glædede mig – vi havde arrangeret en eftermiddag i ZOO, men hendes sygdom spændte ben – hun blev indlagt. Og jeg troede jo, at så tog vi bare turen en anden gang.
Charlotte vil leve videre i mine tanker og i min sjæl – og mine tanker går nu til dig, Michael, Charlottes højt elskede mand, og hendes familie og venner, der nu må fortsætte livet med denne store sorg.
En engel er fløjet til himmels – æret være hendes minde.
juli 18, 2009 kl. 09:30
Kære Michael og Charlottes øvrige pårørende.
Også jeg vil gerne udtrykke min største medfølelse med jer, der nu har mistet et livsstykke af rang. Jeg kendte ikke Charlotte som sådan, men for to måneder siden frygtede jeg, at jeg havde brystkræft og mailede derfor til Charlotte. Jeg kunne huske hende fra medierne: sikkert fordi hun brændte igennem, og fordi hun var så ukuelig, stærk og livsglad.
Selv om Charlotte var alvorligt syg og heller ikke havde så mange kræfter (det sagde hun selv) for to måneder siden, var hun helt utrolig energisk ved tasterne over for mig – en fuldstændig fremmed kvinde i jylland. Jeg har sjældent oplevet en så stærk, livsglad og positiv kvinde, som tilmed havde et ufatteligt overskud til at gøre og være noget for andre – i mit tilfælde ganske vist “bare” via computeren. Charlotte ringede mig sågar op sent om aftenen og lyttede tålmodigt til mig og mine – viste det sig 7-9-13 – grundløse bekymringer.
Mine varmeste tanker til dig, Michael og Charlottes øvrige pårørende. Det er så ufattelig urimeligt og helt uforståeligt, når så ungt og glad et menneske skal tages herfra ALT, ALT for tidligt. Jeg kan kun sige, at himlen må være et bedre sted at være nu, hvor Charlotte med garanti spreder liv og positiv stemning omkring sig.
Æret være hendes minde!
Lone
juli 18, 2009 kl. 09:34
Kære Michael
Min dybeste medfølelse til dig og I andre der står Charlotte nær.
Jeg kender Charlotte fra debatfora på KB’s hjemmeside, fra vores samarbejde på debatten, fra mails, telefonsamtaler og sørme et enkelt møde til træf for brystkræftkvinder for 2 år siden
– og hvem mødte op (lidt forsinket) i lille vaks bil samt guldsandaler (fornuftige ganske vist). Sådan vil jeg altid huske Charlotte – på farten, ivrig, klog, hjælpsom og med et touch af fest på trods af den grumme sygdom.
De kærligste hilsner fra Grete
juli 18, 2009 kl. 10:10
Kære Michael.
Det gør mig ondt på dine og familiens vegne,men godt Charlotte fik den død hun havde håbet på.Stille og fredeligt og uden smerter.Et stort menneske er gået bort.
MVH
Lone Grønnemark
juli 18, 2009 kl. 10:22
Det er med en stor klump i halsen, jeg sender en sidste hilsen på nettet til Charlotte.
Charlotte har jeg kendt siden hun fandt ind til vores brystkræft mailgruppe Scan-BC-listen, for 8 år siden. En tapper pige er gået bort alt for ung. Æret være hendes minde. Min kondolance til familien.
juli 18, 2009 kl. 10:58
Kære Michael
Det gør mig så usigelig ondt, at du og familien har mistet Charlotte, og for den svære tid I nu skal igennem.
Charlotte var min tro på at mirakler virkelig ekstisterede. Hun var et fantastisk menneske.
Jeg har kendt Charlotte siden hun fik konstateret brystkræften. Hun vil blive savnet.
Jeg vil tænde et lys for Charlotte i aften og sende jer alle mange tanker.
juli 18, 2009 kl. 11:21
Jeg skrev et indlæg om Charlotte på min blog i forgårs. Nu står Verden stille, og en ordløs smerte fylder mig. Jeg sender min dybeste medfølelse til de nærmeste, og håber senere at finde ord, der kan beskrive Charlottes format.
Kærlighed og respekt
Kamilla
juli 18, 2009 kl. 12:03
Kære Michael.
Din besked var jo ventet, men alligevel gør det ondt.
Charlotte var et livsstykke af de helt store. Altid klar til at lytte og drage omsorg for vi andre. Heldigvis oplevede jeg også en anden side af Charlotte. Hun var også en kvinde som søgte og fik omsorg selv.
Jeg kender hende fra Brystkræft-debatten, har mødt hende en gang, nemlig sidste sommer, hvor hun, på trods af sygdom pga. behandling, alligevel stod for at arrangere et træf. Desuden har vi mange gange siddet og chattet i de sene aftentimer. Især efter hun fik den sidste spredning, havde hun brug for at “snakke”. Trods hendes sygdoms alvor var hendes tanker hos dig og den øvrige familie.
Verden har mistet en af de smukkeste kvinder.
Ære være Charlottes minde.
Kærlig hilsen Jonna
juli 18, 2009 kl. 12:11
Kære Michael og andre der stod Charlotte nær.
Jeg sidder med tårer i øjnene og er så ked af det. Troede på Charlotte nok skulle klare det endnu en gang, men jeg vidste jo også, at hendes krop var ved at være træt. Jeg kender Charlotte igennem KB`s debat hvor hun flere gange har været en kæmpe hjælp – hun vidste så meget.
Jeg talte, skrev og sms`de jævnligt med Charlotte, og selvom det ofte var kræft vi talte om, så var det stadig hyggeligt – måske lidt svært at forstå.
Til tider er jeg sikker på, at Charlotte synes jeg var “for meget”. Jeg havde altid så mange spørgsmål og det kunne godt være lidt belastende, men alligevel formåede Charlotte ( og ikke at forglemme ; de andre søde piger på debatten) at svare mig tilbage så jeg blev beroliget og følte mig tryg.
Da jeg her fornylig var meget bange for at have fået tilbagefald, sagde Charlotte til mig, at jeg ikke skulle være nervøs, for hun synes ikke mine symptomer lød faretruende.
Den ro hun havde sugede jeg til mig. Jeg lovede at vende tilbage til Charlotte når jeg havde fået svar på prøven.
Det fik jeg forleden og jeg har også skrevet til Charlotte, men jeg tror desværre ikke hun nåede at få beskeden.
For mig har debatten været alt afgørende for, at jeg idag er kommet så godt igennem.
I december 2008 holdt jeg en julefrokost for debatpigerne, hvor også Charlotte var med, og det var en alletiders dag.
Vi hyggede allesammen, grinte og lavede sjov, talte alvor m.m. og selvom Charlotte blev hurtigere træt holdt hun ud til sidst på eftermiddagen.
Jeg vil huske Charlotte som da jeg så hende for den første og sidste gang ; En glad, positiv, klog og humoristisk pige med livskvalitet og gåpåmod, trods hun hver dag levede med en dødsdom hængende over hovedet.
Mine tanker og medfølelse går til Michael og alle de som stod Charlotte nær.
Tak for alt søde Charlotte.
De kærligste hilsner fra Gimse-Gitte
juli 18, 2009 kl. 12:48
Kære Michael.
Det gør mig utroligt ondt at du nu har mistet Charlotte. Vi vidste vel alle hvor det bar hen, men man håber jo.
Jeg har haft stor hjælp og glæde af Charlotte her på bloggen.
Et stort menneske er gået bort.
Æret være hendes minde !.
Venlig hilsen Morten.
juli 18, 2009 kl. 13:22
Kære Michael
Beskeden var jo ventet, og alligevel gør den så ondt og efterlader mig så tom for ord og fyldt af følelser.
Minderne flyver bare forbi og har gjort det de sidste dage – minder jeg er så taknmmelig for at have.
Mit første møde med Charlotte for 10 år siden, som faktisk var en tøse-date. Vi stødte på hinanden online på et dating-site og kunne bare få hinanden til at grine så tårerne trillede – og sådan blev det også da vi mødtes.
Jeg er sikker på, at mange beundrer Charlotte for hendes overskud, empati og måden hun gerne hjalp andre med at tackle svære situationer. Det oplevede jeg første gang i 2000, da jeg stod som nyskilt og uden den store økonomi og skulle holde konfirmation hjemme. Charlotte takkede nej til at være gæst og insisterede på at tage ansvaret for køkkenet istedet. Jeg insisterede modsat på, at hun skulle til bords og bordplanen var lavet…men nej, Charlotte mødte op i praktisk tøj, gik målrettet mod køkkenet og bad mig blande mig udenom og nyde dagen med de andre gæster.
Den dag satte jeg virkelig pris på hendes uselviskhed – og jeg vil altid sætte pris på at have sådan et minde.
Da I tog det store spring og flyttede til Sverige, skrev Charlotte og jeg meget sammen, og jeg ved at hun var så glad og forventningsfuld. Jeg husker, at jeg synes hun var så modig, sådan at følge efter ham hun ville have i sit liv og synes hun ofrede meget for at gøre det. Men det er jo intet i forhold til, hvor meget du, Michael, har givet hende igen for sin tillidserklæring og kærlighed. Kort efter fik Charlotte den besked, der siden har præget jeres begges liv – og du har ikke veget fra hendes side, tvært imod.
Charlotte var stærk – og det har du også været. Charlottes faste klippe, bedste ven og store kærlighed.
Her i foråret lykkedes det at ses igen – og jeg er så taknemmelig for at det lykkedes at passe nogle timer ind, da I var på vej til familiefest i nordjylland. Det var så dejligt at se Charlotte, selom det gjorde ondt at opleve, at hun ikke var så sikker på benene mere og så hurtigt blev træt. Hendes manglende appetit havde hun på forhånd fortalt om – så det gjorde mig rigtig glad, at jeg tilsyneladende havde ramt rigtigt og fået lavet nogle små retter, som hun fik smagt hver og én.
Da I kørte videre nordpå, var det med et “vi ses” – og det håber jeg vi gør.
Charlotte, jeg er ked af at jeg aldrig formåede andet end at lytte og prøve at forstå. Jeg er så stolt af at have haft dig i mit liv, taknemmelig for at have haft både fest og farver og de svære samtaler med dig og til tider har lånt lidt af din styrke.
De kærligste tanker´
Dida
juli 18, 2009 kl. 13:38
Min dybeste medfølelse til dig Michael.
Charlotte var et stort menneske, hun vil ikke blive glemt.
Ære være Charlottes minde !
juli 18, 2009 kl. 14:27
Kære Michael
Det gør mig ondt at Charlottes liv nu er slut, men det glæder mig at hun fik den blide overgang hun kunne ønske sig med dig, familie og venner omkring sig – en bedre overgang til døden har jeg svært ved at forstille mig.
Jeg mødte Charlotte for 7 år siden via Scan-bc-listen, som hun dengang var en ihærdig del af – vi fik dianosen samtidig i efteråret 2001 og det var rart at møde en pige som Charlotte, der var så vis om den sygdom hun havde fået. I årene har jeg haft sporarisk korrespondance med Charlotte gennem private mail, bl.a. ang. hendes fantastiske måde at få Lykke Nielsen til ikke at opgive gejsten, men kæmpe med og derigennem fik hun 1 år mere med sin familie.
Jeg beundre Charlottes omsorg overfor sine medmennesker og vi har alle mistet en pige med stor livsmod.
Ære være Charlottes minde
Med ønske om en god og minderig vej gennem sorgen for jer alle.
Hilsen
Birgitte
juli 18, 2009 kl. 14:59
Kære Michael
Det gør mig utrolig ondt.
Jeg lærte Charlotte at kende på KB’s debatforum, og mage til ildsjæl har jeg aldrig mødt. Jeg er dybt imponeret over hendes engagement og det overskud, hun trods sin egen alvorlige situation, havde til at rumme andre mennesker. Jeg har fulgt med her på Charlottes blog og glædet mig over hendes gode oplevelser og beundret hendes vid og indsigt. Charlotte var i sandhed et vidunderligt menneske.
Æret være Charlottes minde.
Mie
juli 18, 2009 kl. 15:08
Kære Michael og familie
Jeg kan ikke finde ord at udtrykke mig med. I dag gik verden lidt i stå, et lys blev slukket…
Jeg sender dig og jer mine varmeste tanker og store medfølelse med jeres tab, jeres sorg og jeres savn.
Æret være Charlottes minde
Med kærlig hilsen
Jette
juli 18, 2009 kl. 16:46
Kære Michael
Det gør mig usigeligt ondt, at du og familien nu har mistet Charlotte.
Jeg lærte Charlotte at kende for 8 år siden på Scan-bc-listen og har også fulgt hende på KB debatforum.
Charlotte havde et positivt sind, var meget engageret og havde altid omsorg for de, der havde det svært. Hun vil blive savnet.
Ære være Charlottes minde.
Inge-Lise
Jeg vil tænde et lys for Charlotte i aften og sende jer alle mange tanker.
juli 18, 2009 kl. 17:42
Kære Michael
Tak, fordi du har givet din besked her. Det er tungt at tage imod. Men samtidig en lettelse at tænke på, at Charlotte tog herfra på en fredfyldt og repsektfuld måde. Hvor var hun heldig at have jer. Og hvor er I heldige at have hende. Jeg vil ønske dig og alle de, der stod Charlotte nær, alt det bedste.
Kærlig hilsen
Helle
juli 18, 2009 kl. 17:46
Det er med stor sorg af læse denne besked netop hjemvendt fra ferie.
Min dybeste medfølelse går til dig Michael og til Charlottes familie
Charlotte var et livsstykke uden lige men døde bare så alt, alt ALT for tidligt.
Jeg tænker på dig Charlotte og håber at der er blevet taget godt hånd om dig deroppe…..
Himlen er blevet beriget med en meget smuk engel!
De kærligste tanker
Winni Ravn
juli 18, 2009 kl. 18:42
Kære Michael
Selv om vi vidste at Charlotte var uhelbredeligt syg, er det alligevel så meningsløst og uforståeligt at hun nu er død.
Vi føler med dig og håber du vil komme over savnet selv om det bliver svært.
Kærlig hilsen
Ruth og Flemming
juli 18, 2009 kl. 19:54
Mange tanker, men ingen ord rækker helt….
Charlotte var et fantastisk menneske. Hendes overskud og gå-på-mod vil til stadighed være til stor inspiration. Kun få kan præstere ærlighed og nærvær overfor andre, som hun. Forbilledligt.
I mine øjne var du en engel, Charlotte.
Liv
juli 18, 2009 kl. 20:05
Hej Michael og familie
Jeg nåede desværre ikke at kende Charlotte så lang tid. Men igennem hendes blog og indlæg på diverse hjemmesider føler jeg at jeg har kendt hende hele livet. Hun havde en fantastisk evne til at udtrykke sig, og jeg glædede mig altid til at læse hendes indlæg/kommentarer med mere. Nu er hun væk og i går en svær tid i møde, hvor i snakker om savn, får grædt en masse tårer, for grinet over alle de sjove episoder i havde sammen osv.
Charlotte tabte kampen til kræften, men hun kæmpede til det sidste. Æret være Charlottes minde
Jeg sender Jer alle sammen de varmeste tanker.
juli 18, 2009 kl. 21:03
Sikke et tab. Kan ikke holde tårerne tilbage.
Men sikke et flot spor, hun har sat på sin tid – hendes lige findes ikke.
Til Michael og alle, der elskede hende – jeg sender mine varmeste tanker.
Tænder et lys for Charlotte i aften.
Hannah
juli 18, 2009 kl. 21:33
Kære familie
Det gør mig så ondt for jer alle…
Jeg vil også tænde et lys for Charlotte og hendes kære i aften.
Annemarie
juli 18, 2009 kl. 22:57
Kære Michael.
Jeg kendte Charlotte gennem KB´s debatforum, hvor hun altid kom med nogle gode svar og indlæg.
Jeg beundrer hendes overskud og engagement.
Jeg sender jer alle de varmeste tanker.
Annette.
juli 18, 2009 kl. 23:52
Jeg ønsker det bedste for Chartlottes familie… Og jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive, da jeg bare er så ked af at hun er borte nu… Det vil gøre mig enormt ked af det, når jeg klikker ind på bloggen, og ikke mere læse indlæg fra Charlotte..
Jeg ønsker det bedste for Charlottes familie, og Michael, det var flot at du hele vejen igennem har bakket Charlotte op, og har stået ved hendes side lige til i sidste øjeblik….
Håber I alle kommer helskindet igennem tabet af så et dejligt og varmt menneske som Charlotte. ;( ;(
juli 19, 2009 kl. 07:10
Hvor er det svært at sidde her og skrive om et så fantasktisk menneske som Charlotte når det kun er hendes sjæl der er her, men hvor er jeg glad for at Charlotte nåede at blive en del af vores liv igen.
Charlotte vil blive savnet af rigtig mange mennesker, hun vil blive husket for hendes styrke og ikke mindst for hendes væsen.
Ære være Charlottes minde !
juli 19, 2009 kl. 08:27
Kære Michael
Ord føles tomme og det må være så hårdt for dig at din elskede Charlotte nu er død.
Minne tanker sender jeg til dig og Charlottes familie og nære venner..
Jeg lærte Charlotte at “kende” gennem Kræftens Bekæmpelse hjemmeside, hvor hun altis var der , til at give gode råd til os alle.
Fulgte hende i TV, og nu de sidste 4 måneder på livsnettet, og fulgt med på hendes hjemmeside.
Hun var gjort af et særligt slags stof, og jeg er sikker på hun har det fint oppe i skyerne , hvor englene tager sig godt af hende.
Mine dybeste og medfølende tanker , sender jeg til Dig, som jeg håber en masse styrke til at komme igennem sorgen og tabet over din kone – Charlotte…
Tanker – Eva
juli 19, 2009 kl. 09:51
Kære Micael og familie!
Jeg vil gerne udtrykke min dybeste medfølelse, her i Jeres svære tid.
Jeg lærte Charlotte at kende gennem KB-debatforum. Hun havde en utrolig viden inden BC området. Hun øste ud af sin viden, videre gav den til os alle.
Jeg var så heldig at møde Charlotte til et BC-træf for 2 år siden.
Hun havde lavet et BC-træf sammen med Grethe for os BC-piger. Der indgik bla. indgik mavedans og gospelsang. Jeg kan se hende stå og få os til at synge gospelsange. Det var helt fantastiks.
Charlotte, du var en utrolig forkæmper for os alle. Du modtog al den behandling som du overhovedet kunne, og jeg er sikker på, om nogle år vil komme andre BC-piger tilgode.
Jeg er sikker på, da du gik over på den anden side, stod der en masse engle til at modtage dig, og tage smerten fra dig.
Tak for alt du gav.
juli 19, 2009 kl. 10:22
kære Michael
Mine dybeste tanker går til dig og Charlottes familie,det bliver en hård tid I skal igennem nu,brug os her hvis du har noget du gerne vil sige eller du har nogen spøgsmål,jeg er sikker på at jeg taler på alles vegne her i dette forum.
Jeg har også tændt et lys for Charlotte som jeg har skrevet før så var Charlotte mit store forbillede,hvad hun har kunnet klare at besvare og fortælle os andre kan ikke beskrives.
Æret være hendes minde.
Vibeke
juli 19, 2009 kl. 12:18
Kære Charlottes familie,
Jeg sender de varmeste tanker til jer, og forstår udemærket jeres sorg. Jeg har desværre kun mødt Charlotte nogle få gange, men hun var en fantastisk kvinde, med altid dejligt smittende godt humør, og hun har formået at hjælpe rigtig mange kvinder – jeg har i hvert fald altid sat pris på at hun tog sig tid til at hjælpe.
-Anja
juli 19, 2009 kl. 14:51
Kære familie.
Charlotte er nu et sted uden kræft og lidelser. Bare hun dog kunne have oplevet det her. Hun var et fantastik menneske, med et utroligt overskud.
Jeg har sendt en “blomst” ( et bidrag til kb) som en tak til et pragtfuldt menneske. Du vil blive savnet.
sidste knus jane fra KB debat
juli 19, 2009 kl. 18:16
Kære Michael
Jeg er så ked af det og tænker rigtig meget på dig og dine..jeg føler sorgen og det gør ondt.
Jeg har kendt Charlotte siden 2006 hvor jeg fik BC. Jeg skrev sammen som så mange andre med hende på cancer debatten. Med det samme så jeg en fantastisk stærk kvinde. Hun støttede alle som henvendte sig kom med råd ja var bare en som med det samme blev et forbillede for os alle.
Hun skabte grupper som man kunne blive en del af så vi alle kunne blive stærke og leve med vor sygdom.
jeg har mødt Charlotte i KB i Lyngby, og vi skrev en del sammen også efter jeg flyttede til Norge.
Sidst da vi ville mødes i Italien.
Det var med stor sorg jeg opdagede at hun var indlagt og i ikke nåede til Umbrien, jeg ved hun glædede sig rigtig meget til det.
Sådan skulle det gå og sorgen har ikke mange ord, man er helt lammet…
Charlotte du er nu en engel og du har fået fred, ingen smerte ingen bekymringer, jeg ved du er hos os alle og jeg ved du er der for din fantastiske Michael i hans sorg, dine kloge ord og dit sind vil altid være der for ham, dine kære og os. Du lever videre hos os.
Tak for at vi kunne deltage i dit/jeres liv.
Kh
Lone Jørstad
juli 19, 2009 kl. 19:19
Det gør mig virkelig ondt at høre, at charlotte nu ikke er her mere.Jeg vil ligeledes tænde lys for hende… Hun hjalp mig utrolig meget i forbindelse med min mors sygdom( brystkræft) og havde altid intelligente og berogligende svar til os. Sikken en sej engel hun var…og er. Jeg beundrede hende for hendes styrke og som noget af et livsstykke.
Mange kærlige hilsner fra lisa og hendes mor.
juli 19, 2009 kl. 21:31
Jeg ved, at Charlotte har det godt, hvor hun er nu, og hvor har hun dog kæmpet en lang sej kamp.
For 4 år siden startede jeg med at skrive/læse indlæg på KB’s debatside, og fandt hurtig ud af, at Charlotte var utrolig god til at komme med gode råd og fantastisk til at opmuntre andre. Læste altid hendes indlæg. Har også fuldt denne blog dagligt, for at læse alle de livsbekræftende indlæg, men også her de sidste måneder nogle meget barske, men meget ærlige indlæg.
Æret være hendes minde.
Bente
juli 20, 2009 kl. 06:10
Kære Charlotte
Så har du fået fred, havde håbet lige til det sidste at du ville rejse dig endnu engang, du gav i den grad os nye brystkræftpatienter håb, hjalp med søde ord når angsten for sygdommen tog over, jeg vil aldrig glemme dig, du har været en del af mit liv de sidste 2 år, selv om jeg kun har mødt dig 1 gang blev du en kær veninde, håber så meget at der er andre der vil tage over med den bog du så gerne ville udgive til gavn for alle os der har eller har haft brystkræft.
Alle mine tanker går til Michael og din familie. Hvil i fred Charlotte.
De kærligste hilsner
Sysser
juli 20, 2009 kl. 09:49
Kære Michael
Det gør mig ondt at høre at du har mistet din kære Charlotte..
Jeg ved på at Charlotte ALTID vil passe på dig og kigge ned til dig… Hun vil altid være der for dig..
Må gud være med dig..
Lise
juli 20, 2009 kl. 10:58
Du får den på svensk:
En engel går runt ditt hus, hon bär på två förgylda ljus, hon har Jesus i famnen, sova du i Jesu namn……………
juli 20, 2009 kl. 12:50
Kære Charlotte,
Jeg havde, lige som de fleste andre, håbet på og nærmest forventet, at du endnu en gang sejrede over kræften og igen kunne deltage i livet, som du elskede så højt.
Men når det nu ikke kunne være sådan, så glæder det mig trods alt, at du fik den afslutning på livet, som du havde håbet på – fredfyldt og omgivet af Michael, din familie og venner.
Jeg lærte dig at kende gennem CGC, det gospelkor vi begge sang i. Dit glade grin og livsglæde i koret – både som deltager på øve-aftener, til koncerterne og som tilskuer i de perioder, hvor dine kræfter ikke slog til. Det var altid en stor glæde at kigge ned på dig fra scenen – for selv om jeg vidste, at du sad dér, fordi du ikke havde det godt – så så du altid fantastisk ud – glad, strålende og med en kæmpe glæde til livet.
Jeg vil mindes dig om den stærkeste, ærligste og mest livskraftige kvinde, jeg nogensinde har mødt.
Da min mor fik konstateret brystkræft 4.6. i år, skrev jeg det på Facebook – for naturligt nok fik både jeg, min mor og resten af familien et chok. Du skrev til mig en lille uges tid efter og undskyldte, at du ikke havde skrevet før og tilbød din hjælp og støtte …
Det er dén Charlotte, jeg bedste husker … Du satte dig selv bagest og din støtte og kæmpe hjerte for andre forrest … Da jeg skrev, at du skulle passe rigtig godt på dig selv og ikke bruge tid på mig og min familie, så ved jeg at du slet ikke tænkte på din støtte til mig på den måde. Jeg kender ingen andre, der i dén grad satte alle andre – Michael, familie, venner og hele den kæmpe flok af læsere/bloggere, du havde kontakt med – før dig selv.
Himlen har helt klart fået endnu en engel, der har et hjerte af guld.
Jeg vil huske dig med smil i hjertet og tænker på Michael, din familie og venner – der nu skal finde videre i deres liv uden dig.
Da jeg læste i lørdags at du nu havde fået den fred – den død, du havde ønsket … tænkte jeg på sangen ”Er der nogen i himlen” med Tøsedrengene:
Jeg håber bare du har det godt deroppe
og at de andre de kan se, hvor dejlig du er
håber bare, at du når det
alt det, du ikke nåede her
DU er allerede savnet – men jeg tror på, at der er brug for dig, dér hvor du er nu.
Kærligste tanker
Heidi
juli 20, 2009 kl. 16:12
Kære Michael og kære Charlottes nærmeste.
Første tanke da jeg læste om Charlottes bortgang var; så fik hun endelig fred for alle de behandlinger og psykiske op- og nedture.
Jeg håber inderligt, at hun fik rigtig meget ud af livet – trods alt, og på mig virkede det sådan.
Var hun ikke en rigtig livsnyder, en fighter og en person med evne for konstruktiv eftertanke, som særlig kom til udtryk når Charlotte igen fandt fodfæste, efter først at have været i “stormens øje”, når der igen kom “dårligt” nyt om hendes sygdom?
Til jer der nu er tilbage efter Charlotte;
Jeg håber I sammen finder fast grund under fødderne, og igen kan glædes over livet, på trods af jeres store tab.
De kærligste tanker
Gitte E
juli 20, 2009 kl. 20:20
Vi er rigtig kede af at høre, at Charlotte ikke længere er i blandt os, men lettede over, at det var uden smerter og med familie og venner.
Vi besøgte Charlotte og Michael for et par uger siden for at vise dem vores lille nye søn. Planen var, at vi kun skulle blive en halv time, da vi ikke følte os trygge ved at amme ude. Dette fik Charlotte naturligvis hurtigt ændret på, og vi endte med at få en lang hyggelig aften med Thai mad og masser af snak – og vores første amning uden for hjemmet gik selvfølgelig fint – tak, Charlotte! Charlotte var så fuld af liv, endnu mere end normalt, hvis dette da er muligt.
Vi lærte Charlotte at kende via Michael for mange år siden. Jeg mødte Charlotte i 2000, inden de flyttede til Sverige, og Jennifer mødte Charlotte et par år senere. Da boede vi i Edinburgh, og da de besøgte os, kørte vi en tur op i det skotske højland. Charlotte havde en helt specielt måde at opleve verden på; alt er levende på en hel speciel måde, og hun kunne bedre end os andre se det vidunderlige i alt, hvad vi stødte på.
Ved vores bryllup et par år senere skrev hun en fællessang på stedet, da hun med gru fandt ud af, at der ellers ikke var nogle sange, hvor man skulle op ad stolene.
Hun var et fantastisk menneske skabt af et helt særligt materiale. Vi vil savne hende meget, men er også glade for det lys, hun har bragt ind i vores liv. Dette vil forblive hos os mange år ud i fremtiden.
Vores kondolence til Michael og familien!
Kærlig hilsen
Jenny og Thor
juli 21, 2009 kl. 09:49
Det føltes som en chock at få at vide. – Charlotte har jo gang på gang med sin enorme livskraft og -mod og -gejst overvundet det som andre bukker under for langt tidligere.
Men hun vil leve videre hos mig i den forstand at hun med det liv hun levede igennem mere end 7 år jævnligt minder mig om hvor stor og dyrebar en gave hver eneste dag i livet er. Og hvor meget livet er værd at kæmpe for, værdsætte og få det bedste ud af – uanset de omstændigheder man måtte have. Tak for det Charlotte!
Michael – Du har også kæmpet en sej kamp. Jeg håber at livets lyst skinner i din retning i årene fremover.
Bedste hilsner fra Nina, kollega fra Learning Lab
juli 25, 2009 kl. 19:31
Det gør mig så ondt at høre………. Havde håbet på endnu et mirakel, hvor Charlotte igen ville vinde – men den ulige kamp fik nu ende, men Gudskelov på en fredfyldt måde.
Emner blev debatteret, men altid sørgede Charlotte for, at ingen blev underkendt – smukt!
Sidste gang, jeg var sammen med Charlotte (december sidste år), talte vi om livskvalitet og livskvantitet og jeg er taknemmelig over, at Charlotte ikke skulle opleve, at glæden blev overskygget af lidelsen. Det ved jeg, at hun for alt i verden ikke ønskede.
Jeg lærte Charlotte at kende på debatforum, da jeg havde brystkræft – og sikken en skøn pige! Med livsglæde, empati, imødekommenhed – og med holdninger og meninger, som gerne blev luftet
Mine tanker går til dig, Michael – og til familie og venner.
Jeg tror, at du sidder fredfyldt på din sky i Himlen, Charlotte.
Æret være Charlottes minde.
Kærlig hilsen,
Kirsten.