Lyt til denne skønne sang, mens du læser om mig
Jeg hedder Charlotte L. Englev, er født i april 1971 og er gift med Michael, vi har ingen børn, men en sød kat og bor i København.
I oktober 2001 fik jeg diagnosticeret Inflammatorisk BrystCancer (IBC). En meget aggresiv form for brystkræft, 2 uger efter diagnosen fik vi at vide, at kræften var uhelbredelig.
Jeg har nu levet over 7 år med denne sygdom, med døden tæt på, i konstante kemoterapier, flere strålinger i hjernen, blodprop, hjerneskade og ødelagte nerver i fødderne.
Heldet er med mig, da jeg fandt et job mens jeg var syg. Dette er jeg stadig i, nu blot som flexjob.
Jeg har været meget brugt som “den gode historie” i medierne og jeg ved derfor, at der er flere fremmede, der følger min færd. Ligesom min omgangskreds er stor. Bloggen er derfor god, idet folk kan holde sig lidt orienteret om, hvordan det går mig. Ligesom jeg kan komme af med nogle af alle de tanker, der farter rundt i hovedet, når man skal leve som syg og med døden tæt på i så mange år.
Men vigtigst af alt JEG LEVER
27 Kommentarer
juli 8, 2008 kl. 12:06
Jeg sender dig mine varmeste tanker.
Knus Heidi
juli 13, 2008 kl. 11:19
Hej Charlotte.
Ja vigtigst af alt, du lever !
Jeg var igår på genbrugen, og købte nogle gamle ugeblade, bla femina fra 2004, og læste en artikel om dig, og den kunne jeg simpelthen ikke slå ud af hovedet igen, gik og tænkte på hvordan det var gået dig, om du stadig var her, om dit og dat, så jeg googlede dig, og heldigvis fandt jeg dig her !
Er glad for du stadig er her, og ikke mindst, fordi du stadig lever !
Har en kammerat, der desværre har fået konstanteret akut leukæmi, dog med gode odds for helbredelse, men han “lever” ikke lige nu, og man/jeg er faktisk lidt magtesløs, over for hvordan jeg kan hjælpe ham, så pt sætter jeg mine kræfter ind hos hans kone og 2 små børn, og håber inderligt at han snart vil tage imod tilbudet om psykolog.
Nå, det var slet ikke det jeg ville, jeg ville bare fortælle at jeg er glad for at du er her !
Tænker på, er der nogle steder, hvor jeg kan læse dine gamle indlæg, kan se du har flyttet din blog nemlig.
Kærlig hilsen Mette.
juli 18, 2008 kl. 12:07
kære Charlotte
godt gået,det er en rigtig god blog du der har lavet,jeg følger løbende med,når du skriver.
kærlig hilsen vibeke
juli 22, 2008 kl. 21:44
Kære Mette
Hvor hyggeligt, at du også fandt herind.
Mine gamle indlæg vil løbende komme op, så hold øje med bloggen. Du kan evt. bede om at få rss-feed, ved at klikke på det, på forsiden, så får du besked, når der sker noget her.
Det er svært at “leve” lige når diagnosen rammer, han skal nok rejse sig igen. Det er en rigtig god idé at hjælpe kone og børn, for det giver også hende mere overskud til sin mand. Det er nok den bedste gave du kan give dem.
Kram
Charlotte
juli 22, 2008 kl. 21:44
Hej Vibeke
Dejligt at høre og dejligt at du skriver! Tit kan det føles som om man står og råber ud af vinduet, hvis der ingen svar kommer
Kram
Charlotte
juli 22, 2008 kl. 21:47
Hov Heidi… Tusind tak… varme tanker kan man ikke få nok af!
Kram Charlotte
juli 29, 2008 kl. 08:40
Kære Charlotte
Vi har sunget sammen i koret, og selv om vi egentlig ikke kender hinanden særlig godt, får du hermed en kærlig hilsen og mine tanker om alt godt til dig: kærlighed, accept, nærvær osv osv.
En bøn til dig.
Marianne
juli 29, 2008 kl. 09:39
Hej Marianne
Hvor er du sød. Det er rigtig vi ikke kender hinanden så godt, men jeg ved da hvem du er!
Tak for bøn og de fine tanker
Kram
Charlotte
august 1, 2008 kl. 15:26
Hej Charlotte
Du er en af de sejeste kvinder jeg kender. Det overskud du igennem store dele af dit sygdomsforløb har udvist er fantastisk, og har været en stor inspiration for mange.
Ha’ en dejlig sommer.
Knus
Annette
august 2, 2008 kl. 00:04
Hej Annette
Tak for de søde ord. Du var sgu også god at komme til Stockholm, da jeg lå og var så skidt så skidt, så det går jo også tilbage til dig selv.
Rigtig god sommer til dig også.
Skulle vi ikke stikke hovederne sammen snart?
Kram
Charlotte
august 28, 2008 kl. 15:36
Kære Charlotte
Tusind tak for en dejlig tid sammen i CGC. Jeg har altid være fuld af beundring for din håndtering af din situation, og endnu mere nu efter at have læst hele din historie. Har selv et par tilfælde af kræft i familien og haft svært ved at acceptere at uanset hvad jeg gør for at hjælpe vil det ikke lette byrden ved at være syg. Jeg kan ikke tage smerten og bekymringen om fremtiden fra dem, selvom jeg vrider og vender mig for at finde en måde – det er fortvivlende. Jeg håber og beder til at de nye resultater fra midt august, som du beskriver, vil betyde fortsat bedring. Jeg glæder mig til at se dig igen – enten i koret eller som publikum! Kærligst, Maja
september 3, 2008 kl. 22:34
Kære Maja
Selv tak, det har været fantastisk.
Du kan ikke tage sygdommen fra dem, men du kan lindre den, ved at være der for dem. Det er det der er allervigtigst.
Ja, jeg må jo komme forbi og høre Jer synge
Kram
Charlotte
september 17, 2008 kl. 22:23
Hej Charlotte
Fandt lige din indsamling på støt brysterne, selvfølgelig er du med igen i år – dejligt. Fandt også din fantastiske hjemmeside, hvor er den flot og stilfuld.
Nu er det snart 7 år siden at både du og jeg fik bc – og du er ofte i mine tanker.
Knus
Birgitte
oktober 30, 2008 kl. 17:35
Hej Charlotte.
Tak for sidst. Det er jo ikke særlig længe siden vi var til fødselsdag i Vester Egede…….
Fantastisk smuk sang. Keys er en eminent sangerinde, der kan synge den smerte og det håb ud, de fleste af os lever med.
Jeg var inde på Mettes blog for at læse nyt, da jeg fandt dit indlæg og link.
Angsten; den er der, vi pårørende ved det-og føler den. MEN jeres angst gør mest ondt. Jeg bliver så ked af det, når jeg læser det sort på hvidt, at I er bange, både du og Mette, for hvad kan man sige og gøre? SELVFØLGELIG er I bange! Fremtiden er uvis, og som I skriver; Ingen ved hvordan den sidste tid bliver….
Jeg har ihvert tilfælde tænkt mig, at tage en snak med den engel om, hvordan jeg mener det skal foregå
Jeg håber, at du har det godt (og kan huske hvem jeg er!! hehe), og så håber jeg selvfølgelig, at jeg får mødt dig igen på et tidspunkt
Du er ligesom Mette, en skøn kvinde, der gør indtryk!
Kærlig hilsen
Helle (Svigerinden)
oktober 30, 2008 kl. 23:06
Kære Charlotte.
Min mor startede altid en indsamling på “støt brysterne”, men desværre døde hun af brystkræft for 3½ år siden (53 år gammel) og efter det har jeg “overtaget” indsamlingen.
Jeg så udsendelsen der var med dig, for nogle år siden og du har gjort et stort indtryk på mig, og jeg ved at du også gjorde stort indtryk på min mor. Faktisk har min mor været ovre og hilsen på dig engang hun så dig, tror nok det var til et arrangement inde på Rådhuspladsen, men jeg er ikke helt sikker. Nå, men i hvert fald tænker jeg altid på hvordan det mon går dig, når det er tid til brystkræftindsamlingen og heldigvis så jeg igen i år, at du var derinde. Det var dejligt at se.
Godt at du skrev din hjemmesideadresse på derinde, for den er godt nok flot og meget givende at læse i. Jeg var inde for et par uger siden og kigge lidt, og blev helt grebet af det. Du skriver fantastisk godt og er meget god til at formulere dig. Bl.a. kapitlet: ”Taknemmelig? – Ja det er jeg da!”, det er jo genialt og jeg tror der var mange der kunne lære noget af det. Det er altså noget der giver stof til eftertanke!
Jeg ønsker det bedste for dig i fremtiden og håber du vil bevare dit fantastiske livssyn og forhåbentligt leve uden for mange smerter og ubehag.
Kærlig hilsen Pia
november 11, 2008 kl. 22:15
Hej Charlotte..
Jeg er igang med mit 7. semester som sygeplejestuderende og er ved at skrive min bachelor opgave. Jeg har valgt at skrive om håbets betydning for terminale patienter. Er i forbindelse med min litteratur søgning, hvor jeg søger patientfortællinger om det at leve med uhelbredelig kræft, “faldet” over din blog.
Sikke en fantastisk overskud du har … Har lige hørt dine interviews og er meget imponeret men også rørt over din åbenhed og ærlighed.
Vil høre om det er i orden at jeg citerer nogle af dine udtalelser i min opgave. Har stor forståelse for hvis du synes det er at “gå for tæt på”..
Med venlig hilsen
Heidi B. – Esbjerg.
november 19, 2008 kl. 15:20
Hej Heidi
Tak for roserne.
Det er helt i orden, at du citerer mig.
Som kildehenvisning, kan du måske skrive bloggen på.
Held og lykke med opgaven
februar 2, 2009 kl. 21:16
Hej Charlotte.
Har fulgt dig siden min mor i sommers fik konstateret tilbagefald af hendes brystkræft i form af knoglemetastaser. Jeg ved ikke om det er fjollet at skrive til dig herinde, men har dyb respekt for dig. Du er om nogen en fighter! Du har virkelig ret i, at nogle mennesker rammes hårdere i livet end andre.. Man lærer bare at tackle livet helt anderledes, når det hele ændrer sit i et splitsekund. Jeg håber du stadig er ved godt mod og solen vil skinne på dig i fremtiden.
Venligst, Linda.
februar 9, 2009 kl. 17:10
Kære Pia, Helle, Birgitte og Linda
Sidder her med røde kinder, over at jeg ikke har fået svaret på disse søde ord.
Tusind tak for dem, de varmer og jeg er glad for, at nogen kan bruge det jeg skriver til noget
Kram
Charlotte
april 5, 2009 kl. 20:32
alle de ord der siges om dig Charlotte, kan jeg ikke sige bedre.
Hvor blev jeg glad for at læse din historie i bt idag, for 4 år siden gjorde dit liv uendelig indtryk på mig og sikke dejligt at se dit smil der igen.
du er en fighter !
vi er lige gamle og derfor er indtrykket af din historie stor, ,,,til dig skal sendes de bedste tanker og energi til dig , du fortjener det.
kærligst Pia
april 6, 2009 kl. 13:53
Kære Charlotte
Her blot en lille hilsen fra din gamle “pap-bror”, som du sikkert har glemt alt om
(Ishøj…bondehus… midt-70érne…?)
Du er en stærk pige… stor respekt for det!
Jeg ønsker dig og din familie alt godt, og sender dig hermed nogle varme forårshilsener,
Martin
april 7, 2009 kl. 11:09
Kære Pia, tusind tak skal du have!!
Kære Martin
Selvfølgelig husker jeg da dig, vi sås da i Valby for 15-20 år siden.
Derudover husker jeg også tydeligt, at jeg haltede når jeg var sammen med dig sådan i sympati og så blev jeg skældt huden fuld og følte mig meeeeget misforstået. Hehe
Kram
Charlotte
maj 15, 2009 kl. 16:00
Kære Charlotte.
Jeg har læst om dig og kan huske at have set dig i Morgen-tv på tv-2. Du virker som en utrolig stærk kvinde, og jeg er imponeret over dit gåpåmod og din livsgejst. Jeg sender dig alle mine bedste ønsker for dig.
Må jeg tillade mig at spørge: hvilke symptomer havde du på inflammatorisk brystkræft? Jeg har i mit venstre bryst en prikken og en stikken, eller som om mit bryst er spændt og ømt. Kan ikke huske, om det “skal være sådan”, når man f.eks. har ægløsning? Hvis du har et svar til mig, vil jeg blive glad.
Endnu engang alt godt herfra – og pas godt på dig selv!
De bedste hilsner
Lone
maj 15, 2009 kl. 18:52
Kære Lone
Denne svarer jeg på mail til dig
juni 8, 2009 kl. 07:19
Kære Charlotte
Har fulgt med i din kamp, siden jeg selv blev ramt af brystkræft d. 1/4-09. Ja så jeg er temmelig ny. Men det hjælper mig meget at læse om dig og din kamp.. Min egen kræft skulle der være styr på, men jeg er ikke sikker. Venter pt på at komme igang med kemo og skal bagefter have stråler. Det har gudskelov ikke spredt sig til mine lymfer, men mine tanker går hele tiden på om det kan have spredt sig andre steder… Er så f…. bange hele tiden. Men har en fantastisk mand, familie og venner som støtter mig. Og så hjælper det mig rigtig meget at skrive i min dagbog på min hjemmeside… Er kun 36 år og synes godt nok at det er hårdt.
Nå nok om mig, ville bare fortælle hvor meget jeg beundre dit overskud til at dele din historie med alle os. Og ønsker og beder alt hvad jeg kan for dig..
KH
Anette
juni 26, 2009 kl. 08:25
Hej Charlotte
Du er ikke alene om denne frygtelige sygdom.
Min kone har netop fået konstateret Brystkræft i begge Bryster,heldigvis er det opdaget meget tidligt.
Det har ikke sat sig i lymferne Gudskelov.
Historien er :
I 2001 startede hun i Mammografi og har fået det hvert år efterfølgende,hun har haft 4 mvævsknuder
i højre bryst siden 2001 og de udgjorde ikke nogen fare.
Der var heller ikke nogen ændringer i juli 2008.
Hun har fået fjernet milten i 2004 på grund af en bindevævssygdom saccoidose som er ret sjælden kun 5% i danmark har den.
Nå men historien er at hun får ømhed i venstre bryst i Midten af maj 2009 og går efterfølgende til
lægen som siger det er en muskel??
Hun kontakter lægen igen den 8 juni og bliver straks sendt til mammo den 12 juni.
Og er så Undersøgt på Herlev den 22 juni og har fået denne kedelige besked at man har fundet 2 ondartede knuder i højre og venstre den i højre er 1,4 cm og venstre 2,7 cm efter at der er taget en biopsi den 12 juni 2009.
Blodprøverne fra 22 juni kan man ikke konstatere noget i lymferne og heller ikke nogen hævelse fra mammografien den 12 juni.
Historien er at hendes søster døde 42 år gammel sidste år men det var ikke af selve kræft men en blodprop i lungerne.
Jeg skal lige sige at deres familie baggrund er at der er et arveligt sygt BRCA gen i familien desværre.
Hun skal opereres den 2 juli 2009 og have fjernet begge bryster det er sg ikke særligt rart, en sygdom som denne er det mest onde der er til ikke en gang ens værste fjende ønsker man dette for???
Og ja det sætter en masse tanker igang Hva SÅ Nu.
Vi er meget bange begge to men vi har da modet til at kæmpe imod af alle vores Kræfter og selvfølgelig skal det nok blive helbredt nu får hun jo begge bryster væk Gudskelov.
Men det er jo nemmere sagt end gjort for hvad med hendes kvindelighed,folk som kigger skævt har jeg slet ikke sympati for.
De ved ikke hvad denne sygdom er og har ikke prøvet det på egen krop.
Men jeg kan godt forstå at hun er ulykkelig over at miste brysterne,men jeg har den indstilling at hun bliver helbredt ,og for mig er det vigtigste ikke om hun har bryster eller ej, det er ikke brysterne der er kærlighed, nej den kommer indefra og ikke udseendet.
Jo det er nemt at sige, men for mig vil hun altid være den samme som før hun fik brysterne væk.
der kan da godt komme tude ture men så tar vi det med og snakker det igennem.
Jeg har et motto som går på RRR=S
RO-RENLIGHED-REGELMÆSSIGHED er ligmed
SELVTILLID.
Det bygger vi op fra bunden igen det tar tid men så er vi også fælles om denne situation.
Med kamp skal det onde fordrives.
Nå men nu vil jeg slutte håber at du og andre vil læse dette og eventuelt skrive lidt.
Du må meget gerne skrive på min mail med et godt råd???
KH Henrik
juli 26, 2009 kl. 09:08
det var dog en forfærdelig syge historie.
Jeg lærer aldrig at forstå hvorfor mennesker får kræft.
Det må klogere prøve at forstå, fordi vi først skal forstå det, før vi kan begynde at få bugt med kræften.
Det kan måske være skaberens vilje at mennesker skal være i en bestemt slægtsmæssig afstand, for at have de stærkeste gener. Det betyder at mennesker ikke må være for tæt beslægtet, men heller ikke for fjernt beslægtet. Måske skal man altså vælge en fra den egn man lever i og altid har levet i, til at få sine børn sammen med. Det er bare en tanke, men det kunne være svaret.